Virtuelle ledelsesteams
Særlige udfordringer og kompetencekrav i det virtuelle ledelsesteam
Virtuelle ledelsesteams, hvor lederne sidder spredt på flere lokationer og tidszoner, er blevet en del af dagligdagen – ikke kun i internationale og globale organisationer, men også i danske virksomheder. Beslutningstagning, problemløsning og daglig koordinering og samarbejde flytter fra kontoret og mødelokalet ud på videomøder, Teams, telefon og mail.
Men udfordringerne stikker dybere end dét. Når den daglige, fysiske kontakt reduceres, reduceres også ledelsesteamets temperaturmåling på forretningens udfordringer, muligheder og performance, ligesom lederens indsigt i og temperaturmåling på sit ledelsesteam bliver udfordret. Det kræver udvikling og træning af specifikke kompetencer og opmærksomhedspunkter for at kompensere.
At sammensætte og lede et virtuelt ledelsesteam er en kompleks og krævende opgave, som kræver særskilt opmærksomhed, hvis teamet skal lykkes. En leder af et virtuelt ledelsesteam skal kunne alt, hvad en leder af et fysisk ledelsesteam skal kunne – og meget mere.
En MBA med masteropgave inden for virtuel ledelse af ledelsesteams samt egne erfaringer med at arbejde i virtuelle ledelsesteams på tværs af landegrænser er grundstenene i min sparring og udvikling af ledelsesteams i internationale og globale virksomheder. Mine ydelser er altid tilpasset den enkelte organisations kontekst.